Dansk Skakunion 2.hovedkreds/Kalundborg/info | |
Kalundborg
Skakklub blev stiftet den 14.10.1949 og havde 50 jubilæum i 1999
med reception i Kalundborg Hallens mødelokaler. Bagefter holdt Aagaard
foredrag og spillede simultan mod 17 spillere. Dagen blev sluttet af med
kegleaften og spisning, hvor ægtefæller og enkelte indbudte
deltog. Januar 2000 indbød vi til 50 års jubilæum EMT over 2
weekender. Ud over denne EMT har klubben ikke deltaget i så
mange turneringer, men vore stærkeste spillere har været aktive.
Vores sæson starter lige efter sommerferien med
lidt hurtigskak inden vi spiller vores pokalturnering hvor alle spiller i en
stor gruppe. Sideløbende med det har vi teoriundervisning for begyndere. Efter
nytår spilles klubmesterskabet, hvor vi er inddelt i puljer, og her har vi denne
sæson indledt et samarbejde med Tornved Skakklub. På de ledige klubaftener har
vi teoriundervisning for de mere øvede. Sideløbende med klubmesterskabet spilles
en juniorturnering. I holdturneringen deltages med 1 hold i A2 rækken. Vi slutter sæsonen med lynskak
midt i maj, men ligger ikke helt stille i sommerperioden. I forbindelse
med byfesten "Esbern Snares Festen" arrangeres gadeskak (på
16 m2 store skakbræt). Der spilles en ungdomsturnering
og en åben turnering for alle, og der plejer altid at være
god tilslutning.
|
|
©
2008 Dansk Skak Union. 2.hovedkreds. Redaktør Jens Lundberg. Siden er sidst indlæst: 31. januar 2008 kl 00:34 |